Der kan være flere årsager til, at en kvinde ikke selv kan danne æg. Det kan skyldes kvindens sygdomshistorik, medfødt dysfunktion, alder, manglende ægløsning eller noget helt andet.
Nogle par, der brændende ønsker sig et barn, kan have svært ved det, da kvinden ikke har mulighed for selv at danne æg. På denne side kan I læse mere om hvilke muligheder I har, når I søger om ægdonation.
Når I har fået afklaret dette i samråd med lægen på klinikken, kan I overveje ægdonation, hvor I udpeger en donor fra registret. I vælger selv om det skal være en anonym donor, en kendt donor eller en åben donor.
Nedenunder forklares de 3 mulige donationsformer i Danmark. Følgende er taget udgangspunkt i Fertilitetklinikken på Horsens Sygehus:
Når det kommer til ægdonation, er der forskellige former, hver med sine egne karakteristika.
Ved anonym donation vil du/I kun modtage basisoplysninger om donoren:
Disse oplysninger omfatter donors hår-, øjenfarve, højde, vægt, og alder på donationstidspunktet samt etnicitet. Anonymiteten er gensidig og vil for altid bevares. Det betyder, at ægdonoren aldrig vil få oplysninger om dig/jer og et eventuelt barn/børn, der måtte blive født.
Åben donation adskiller sig ved, at der også er mulighed for at møde doneren:
Et eventuelt barn/børn kan på et nærmere fastsat tidspunkt indhente visse oplysninger om ægdonorens identitet, herunder navn og bopæl. Disse oplysninger kan barnet/børnene indhente ved at henvende sig til Fertilitetsklinikken, Regionshospitalet Horsens.
I tilfælde af kendt donation er det en kvinde, hvis identitet du/I allerede kender, der donerer æg direkte til dig/jer:
Donoren er også bekendt med din/jeres identitet, hvilket skaber gensidig viden. Et kommende barn vil derfor være klar over sit genetiske ophav. Det er dog vigtigt at bemærke, at ægdonoren, i henhold til loven, ikke må være nært beslægtet med din mand. Med andre ord kan donoren ikke være søster eller kusine til din mand, eller datter af din mands kusine/fætter. Din mor eller datter må heller ikke donere æg, men din søster eller et andet familiemedlem er velkommen til at gøre det.”
Kilde:
Regionshospitalet Horsens: LINK _ Patientinformation
Er du enlig kvinde eller kvinde/kvinde par er donationsmulighederne lidt anderledes. Hvis du/I skal behandles med både sæd- og ægdonation, kræver det at minimum 1 af donationerne er ikke-anonym.
Læs mere om lovgivningen her: LINK _ Lovgivning
Læs mere om ikke-anonym donationsform, også kaldet udvidet profil, her: LINK _ Udvidet profil
Uanset hvilken donationsform I vælger, er det jer som par, der er de kommende forældre til barnet. Donoren leverer ægget for at hjælpe jer med at opnå graviditet, og tager juridisk ikke del i forældreskabet.
Når I har valgt den donationsform, der er den rigtige for jer, skal ægdonoren igennem en mild hormonbehandling, før vi kan tage ægget ud. På dagen for ægudtagningen skal manden ind på klinikken og aflevere en sædprøve. Æg og sæd befrugtes dernæst i vores laboratorium, hvor de ligger i 5 dage, før det er klar til oplægning i kvinden. På dagen for oplægningen vil I få besked om, om der er et befrugtet æg, eller om det ikke er lykkedes denne gang, og vi er nødt til at prøve igen. Dette drøftes med fertilitetslægen efterfølgende.
Nedenstående kan man se en figur, som viser de 10 steps til dit/jeres fertilitetsforløb som ægrecipient:
Det kan være overvældende at være i et behandlingsforløb for barnløshed, og derudover have behov for hjælp fra en donor. Snak med jeres læge eller sygeplejerskerne på klinikken hvis I har brug for at drøfte nogle bekymringer.
Læs mere om:
At søge ægdonor: LINK _ Ægdonor