Hvad er barnløshed?
Ufrivillig barnløshed er når et par ikke er blevet gravide efter et år med regelmæssig, ubeskyttet samleje.
Hos 10 % kan man ikke finde en årsag til barnløshed ved hverken manden eller kvinden.
Ved de resterende par ligger årsagen enten hos kvinden (33 %), manden (33 %) eller begge parter (33 %).
Nedsat frugtbarhed (infertilitet) kan inddeles i følgende grupper:
· Primær infertilitet (kvinden har aldrig været gravid).
· Sekundær infertilitet (kvinden har tidligere været gravid).
· Gentagende graviditetstab (tab af tre eller flere graviditeter).
Fysiske årsager
Kvinden
Lukkede eller forsnævrede æggeledere
Dårlig passage i æggelederen kan skyldes tidligere operationer i underlivet eller gentagende underlivsbetændelser f.eks. med klamydia eller gonorré, som kan medføre arvæv. Dette betyder, at æg og sædcelle ikke kan nå hinanden, da et befrugtet æg ikke kan føres fra æggelederen ind i livmoderen.
Forstyrrelser i/eller manglende ægløsning
En uregelmæssig menstruationscyklus på mere end 35 dage (regnet fra den 1. blødningsdag til den næste blødningsdag) tyder på en ikke normal ægløsning. Ægløsningstidspunktet kan derfor være svært at forudsige.
Den hyppigste årsag til manglende ægløsning er PCOS (polycystisk ovarie syndrom). PCOS ses hos 80-90% af alle kvinder med manglende ægløsning.
Alder
Kvindens fertilitet mindskes med alderen, da antallet og kvaliteten af æggene falder.
Fertiliteten falder fra 25-års alderen, og mange kvinder vil ikke kunne opnå en levedygtig graviditet, efter de er fyldt 40 år.
Overvægt
Overvægtige kvinder har sværere ved at blive gravide, og der er større risiko for komplikationer under graviditeten. Overvægt kan medføre følgende problematikker:
o Overvægtig kan påvirke hormonsystemet, fordi at fedtvævet omdanner en række hormoner, især insulin og østrogen, som kan give en hormonel ubalance, der kan påvirke ægløsningen og ægmodningen.
o Kvinder med overvægt har også øget risiko for at udvikle PCOS pga. den hormonelle ubalance, der kan føre til manglende ægløsning.
o Overvægt kan føre til kronisk inflammation, som kan påvirke de reproduktive organer.
o Sandsynligheden for at blive gravid ved reagensglasbehandling falder også, hvis man som kvinde er overvægtig.
Rygning, motion og alkohol
Rygning, motion og alkohol samt store mængder af kaffe kan spille en rolle i evnen til at blive gravid, men det er sjældent at brugen af disse samt manglende motion, er den direkte årsag til barnløshed.
Andre årsager
Har man endometriose (livmoderslimhinden udenfor livmoderen), polypper og muskelknuder i livmoderhulen, kan dette påvirke evnen til at blive gravid.
Mængden af aktive æg tilbage i æggestokkene kan være nedsat. Det ses også hos nogen kvinder, selvom de kun er i 30’erne.
Manden
Nedsat sædkvalitet
Årsagen til nedsat sædkvalitet/ingen sædceller i sæden kan både være medfødte eller påvirket af livsstil og miljø.
Kromosomfejl
En mutationsfejl i mænds Y-kromosom kan være årsag til nedsat sædkvalitet hos mænd. Da drenge får deres Y-kromosom fra deres fædre, kan fædre give det videre til deres drenge
Sædantistoffer
Sædantistoffer enten hæmmer og/eller reducerer sædcellernes funktion til at trænge igennem sekretet i livmoderhalsen eller hæmmer selve befrugtningen af ægget.
Fosterstadiet
Testikelvævet bliver dannet tidligt i fosterlivet. I slutningen af graviditeten vandrer de ned i pungen. Opstår der forstyrrelser i løbet af denne proces, kan det resultere i, at testiklerne ikke kommer på plads i pungen, hvilket kan have afgørende betydning for mandens evne til at få børn senere i livet.
Rygning i graviditeten
Rygning i graviditeten nedsætter dannelsen af testikelvæv hos fosteret. Det kan derfor have stor påvirkning på drengens sædkvalitet senere i livet.
Sæden bliver udtømt i blæren
Hvis manden har en defekt i blærehalsmusklen udtømmes mandens sæd i blæren og ikke som normalvis igennem urinrøret og penisåbning.
Kønssygdomme
Kønssygdomme, især gonorré og klamydia nedsætter frugtbarheden.
Gonorré kan føre til betændelse i bitestiklerne, som ubehandlet medfører sterilitet hos manden.
Klamydia kan medføre dannelse af arvæv i bitestiklerne, og de kan lave skade på andre dele af reproduktionsorganerne.
Alder
Alderen har også betydning for fertiliteten hos mænd. Frugtbarheden er faldende for mænd efter 40-45-årsalderen, idet sædvolumen og den enkelte sædcelles evne til at bevæge sig falder kontinuerligt med alderen.
Fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet kan have positiv indvirkning på mandens sædkvalitet, idet fysisk aktivitet modvirker DNA-skader i sædcellerne
Overvægt
Overvægt kan give nedsat sædkvalitet hos mænd
Stress
Påvirker sædkvaliteten negativt hos mænd. Undersøgelser peger på, at sædkvaliteten kan falde med hele 33 %.
Miljø
Kemiske stoffer
I vores dagligdag bliver vi udsat for en række forskellige kemiske stoffer fra bl.a.:
– Fødevarer
– Indeklima
– Lægestoffer
– Kosmetik og andre forbrugsprodukter
– Indåndingsluft
– Emballage
– Elektronik
Disse stoffer har vist sig at være hormonforstyrrende i dyreforsøg og mistænkes for også at være det i mennesker. Derfor ved man med sikkerhed, at nogle kemiske stoffer kan have en meget skadelig effekt på fertiliteten, og disse skal bør undgås, hvis man forsøger at blive gravid. Nogle kemiske stoffer er uundgåelige, mens det er muligt at undgå andre, hvis man ved, hvor de findes. Her er er nogle eksempler på kemiske stoffer, som bør undgås.
Phtalater/blødgørere
Nedsætter fertiliteten på dyr, og der er mistanke om, at det også er gældende for mennesker. Phtalater er forbudt i Danmark i bl.a. legetøj, men findes i andre produkter som: sæbe, shampoo, cremer, deodoranter, kosmetik, plastikposer og fødevarer.
Dioxin
Er også et hormonforstyrrende stof. Dannes ved affaldsforbrænding og ved forbrænding i pejse og brændingsovne i private hjem. Dioxin findes også i klorholdige kemikalier.
I Danmark kan fede fisk som laks og sild fra Østersøen være forurenet med dioxin.
Kviksølv
Stammer fra forurening i miljøet og påvirker primært rovfisk og havpattedyr, da kviksølv ophober sig i fiskene. Derfor skal kvinder, der ønsker at blive gravide ikke spise mere end 100 g rovfisk om ugen. Det vil sige fisk som f.eks.: store tun, helleflynder, sværdfisk, aborre og oliefisk, hvor der kan være kviksølv i.
Acrylamid
Stoffet findes i flere fødevarer som f.eks. chips, pommes frites, stegte kartofler, brød og kaffe. Det tyder på, at mængden af acrylamid stiger, jo længere tid maden bliver tilberedt.
PAH/tjærestoffer
Kan forekomme både som miljøforurening og procesforurening, hvilket f.eks. er grillstegning, rygning og tørring af madvarer. Indtil videre har fokus været på PAH-forurening fra luften af, men undersøgelser tyder på, at indtagelsen af PAH igennem fødevarer er 10 gange større end indtagelsen fra luftforurening.
Derfor rådes det til at begrænse grillstegning og undgå hård stegning samt at smide stegefedtet ud og f.eks. ikke bruge det til sovs.
Betydning for fosteret
Der er mistanke om, at hormonforstyrrende stoffer kan have betydning for vores evne til at få børn eller medføre misdannede kønsorganer hos drenge. Hormonforstyrrelserne skader testiklerne under forsterudviklingen, som kan give nedsat sædkvalitet.
I små mængder kan de fleste stoffer ikke give sundhedsproblemer, men det anbefales at begrænse sin udsættelse for kemikalier.
Hvis man som kvinde har planer om at blive gravid eller allerede er gravid, skal man derfor have ekstra fokus på de hormonforstyrrende stoffer.
Sundhedsstyrelsens 7 gode råd til dig, der ønsker at blive gravid
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en folder med 7 gode råd, til dig som ønsker at blive gravid:
1. Undlad at ryge og undlad andre menneskers røg
Tobaksrøg indeholder rigtig mange stoffer, som kan være skadelige for fosteret. Det er derfor vigtigt undlade rygning samt passiv rygning, hvis du ønsker at blive gravid eller er det.
2. Undlad alkohol
Alkohol øger risikoen for en abort og skader på fosteret. Undgå derfor alkohol under graviditeten og hvis du ønsker at blive gravid.
3. Luft ud og gør rent
Kemikalier kan binde sig til støvet i vores hjem og herfra optages i kroppen og nå frem til fosteret via moderkagen. Kemien kan reduceres mærkbart ved at være opmærksom på at tørre støv af og støvsuge som minimum en gang om ugen. At lufte ud med gennemtræk et par gange om dagen af blot 5 minutters varighed giver også et mere sundt indeklima, da det fjerner fugt og støv.
4. Gå efter miljømærket
Gå efter produkter med miljømærkerne Svanen og Blomsten, når du køber ind. Brug din næse og undgå produkter som lugter af kemikalier og/eller parfume.
5. Minimer kemikaliekontakt
Når du er gravid, er der ingen grund til at udsætte dig selv for stoffer, som kan skade dit lille barn i maven. Undgå brug af kemikalier med advarselstrekanten på bagsiden. Undgå unødig kontakt med kemikalier, det gælder rengøringsmidler, maling, sprayprodukter og hårfarve. Brug din sunde fornuft.
6. Spis varieret
En kilde til uønskede kemiske stoffer er vores mad. Sørg derfor for at spise varieret, så du ikke får for meget af et bestemte problematisk stof. Det gælder f.eks. fisk, hvor du helst skal undgå tun, haj og gedde, som ophober kviksølv.
Husk at følge Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsens anbefalinger om kosttilskud til gravide og de som ønsker at blive gravide.
7. Begræns medicinindtag
Medicin og naturmedicin kan påvirke barnet i din mave. Derfor bør du som gravid begrænse dit medicinindtag mest muligt og kun tage medicin, heriblandt smertestillende, efter aftale med lægen.
Livsforhold
Personlige forhold
For nogle kvinder og mænd kan deres livsforhold være årsag til, at de er ufrivillige barnløse.
Man kan have en seksualitet, der gør, at det rent fysiologisk ikke er muligt at få et barn. Man har måske endnu ikke fundet sig den rigtige partner, eller man foretrækker at være den eneste, som er ansvarlig for barnets opvækst.
Samtidig er der også kommet en større opmærksomhed på fertilitetsproblemer, som gør, at især unge kvinder langt tidligere vælger at få børn alene, da de ikke ønsker at vente til sidste udkald. Mange kvinder vælger derfor i dag at blive singlemødre med hjælp fra en sæddonor og vælger derfor aktivt singlemoderskabet til.
Det er dog langt mere kompliceret for mænd at få børn, hvis deres livsforhold gør, at de ikke har en kvindelig partner at få dem med. I sådanne tilfælde kræver det som oftest en rugemor.
Rugemødre
En rugemor bliver, efter aftale, gravid og føder et barn, som gives til det ufrivillige barnløse par/person. Oftest er hun enten befrugtet med et æg fra en ægdonor eller et æg fra den kvindelige partner, men i nogle tilfælde anvendes rugemoderens egne æg.
En rugemor kan være en altruistisk rugemor, det vil sige, at hun ikke får penge for at bære barnet, hvorimod en kommerciel rugemor tager betaling.
At være kommerciel rugemor er ikke lovligt i Danmark, men bruges andre steder i verden som f.eks. Taiwan, England, Rusland og nogle stater i USA.
I Danmark kan det være svært at finde en rugemor. Man må ikke annoncere efter en rugemor og befrugtningen må ikke udføres af lægefagligt personale. Rugemoren anses også af de danske myndigheder for at være mor i juridisk forstand.
Mange mænd/par tager til udlandet for at finde en rugemor. I Danmark anerkendes den udenlandske rugemor fortsat som den juridiske mor, selvom hun ikke anses som dette i sit eget hjemland. Den ikke-biologiske partner kan så først søge om adoption af barnet, når barnet er 2.5 år gammelt og har indtil da ingen juridiske rettigheder.
Det psykiske aspekt
En stresset krop
For at blive gravid skal de rette forudsætninger være til stede både hos manden og kvinden. Fokus bliver dog ofte på det fysiske aspekt af fertiliteten, men en belastningstilstand som stress har også betydning for fertiliteten. En stresset krop har mindre tilbøjelighed til at blive gravid end en ikke-stresset krop.
Hos kvinder har stresshormonerne indvirkning på hormonbalancen og påvirker derfor det hormonelle samspil, der er nødvendigt for at få ægløsning.
Hos mænd viser undersøgelser en markant forringet sædkvalitet hos mænd med et højt stressniveau. De mest stressede havde mere end 30 % færre sædceller end en gennemsnitlig stresset mand.
Fertilitetsstress
Mange kvinder oplever fertilitetsstress, da de efter en lang periode uden at blive gravide får udløst stress af at være i den givne situation. Dette resulterer i negative tanker og angst, da der fokuseres på den graviditet, som ikke indfinder sig. Disse følelser kan give uro, bekymring samt nedtrykthed i tanker og følelser.
Fertilitetsstress kan også ramme mænd, som kan føle sig værdiløse og ramt på deres maskulinitet, når de ikke kan gøre deres kvinde gravid.
Forebyggelse af stress
Gode råd til forebyggelse af stress til dig/jer, som ønsker at blive gravid
– Undgå fertilitetsstress ved at fokusere på gode oplevelser i hverdagen.
– Fordyb dig i noget du holder af og være opmærksom på dig selv.
– Lave vejrtrækningsøvelser, yoga, afspænding og meditation.
– Prioritere søvnen – sove mindst 7 timer om natten.
– Bevæg dig, gå ture og få frisk luft. Motion sænker stressniveauet i kroppen, da det udløser lykkestoffet dopamin.
– Røre og blive rørt ved. Menneskelig berøring udløser nemlig også stoffet dopamin.