Dette er Áslas fortælling om et forløb fra IVF til adoption.

På Færøerne er det ikke usædvanligt, at kvinder får børn i en tidlig alder.
Ifølge Hagstova.fo var den gennemsnitlige alder i 1970 20-24 år. Gennemsnitsalderen i 2020 var 30-34 år. Vi er opvokset i en mentalitet, hvor man forventer af unge kvinder, at de får børn i en ung alder, hvis de i en længere periode har været i et fast parforhold eller er gift.

Ásla er 33 år, frisør, gift og har en bonussøn. Udover at være uddannet frisør er hun influencer med over 8.500 følgere. Ásla fortæller om sin oplevelse som barnløs, og hvad for nogen følelser, hun har døjet med. 

Der er et særligt pres på unge piger

Første gang Ásla åbnede op om barnløshed,  IVF og adoption, var for at sætte fokus på, at det ikke er okay at spørge andre om, hvornår man har tænkt sig at få børn, fordi man ved aldrig hvilken situation, den anden står i. 

På Færøerne er dette et dagligdags spørgsmål, man får. Der er særlig et stort pres på unge piger i alderen 23+, der er i parforhold.

Forventning om at blive gravid med det samme

Ásla var 24 år, da hun gik i gang med IVF processen. De gik til lægen for at starte denne proces, og det var her hun første gang fik bemærkningen “i er så unge”, og det var noget, der fulgte hele vejen igennem processen – “De var så unge, og at det nok skulle gå.” Ásla skulle også lægge øre til, at hun var så ung, og at der var mange andre, der var meget ældre end hende, som stod først på listen. 

Ásla fortæller, at første gang de skulle til Island for at starte IVF, var de meget spændte. Ásla tænkte meget over, hvordan hun skulle fortælle det til sine nærmeste, når hun var blevet gravid. Ásla havde en forestilling om, at det ville lykkes med det samme. 

Da de var ankommet til Island, startede Ásla sin første behandling. De tog æg ud – det var en meget smertefuld oplevelse. Ægget blev befrugtet og sat op igen.
Da behandlingen var overstået, følte hun sig positiv og spændt. Hun tænkte, at nu var det endelige deres tur til at blive forældre sammen. Glæden og lykken brast kun 12 dage efter behandlingen. Ásla fik menstruation, som betød, at hendes krop havde stødt ægget fra sig.
Hun følte et stort dyk, som ikke kunne beskrives. Hun var ked af det, og brugte tid på at komme sig.
Áslas mand var en god støtte, og sagde at det var op til hende, om hun ville igennem det igen, for det var trods alt hendes krop.

Hun ville give det en chance til.
Igen med hormonsprøjter, som hun ikke kunne lide. Hun kunne ikke genkende sig selv – følte hun var “the devil” til tider, var ked af det og havde mange frustrationer.
Hun følte også, at samarbejdet mellem Færøerne og Island ikke var særlig godt.

Brudt tavsheden

Ægteparret holdt behandlingsforløbet hemmeligt, men løbende igennem al den tid, begyndte folk at se et mønster, da de rejste så hyppigt til Island.
De valgte at fortælle det til deres nærmeste, hvilket var en lettelse. Áslas mor og svigermor trøstede hende med, at det nok skulle lykkedes, fordi de var så unge.
Det var specielt lettende at fortælle det til sine veninder. Strikkeklubssnakken handlede ofte om børn, og om, at nu måtte det være deres tur at blive forældre.
Da Ásla havde fortalt veninderne om behandlingsforløbet, blev de chokerede og havde det dårligt, fordi de måske havde presset hende. De var kede af at høre om det, og havde mange spørgsmål. Hun var ikke typen, som gad at snakke om det, og det havde veninderne forståelse for, og var gode til at vente til Ásla selv åbnede op om det.
Efter hun havde fortalt det til veninderne, følte hun en lettelse. Nu havde hun nogen at dele det med, hvis hun havde en øv dag og var ked af det, især når hun fik bemærkninger som “hvornår skal i have børn?”.

Stoppede med alt som gjorde hende glad

Ásla gjorde sig mange tanker om, hvad der gik galt første gang.
Hun tænkte om hun skulle være mere stille denne gang, og havde en del tanker om, hvordan hun skulle foreholde sig. Hun husker, hun fik en bemærkning om, at hun ikke skulle gøre så meget, og at hun skulle slappe mere af. Efter dette stoppede hun med at træne i 1 års tid, stoppede med at cykle i Rynkeby, stoppede rent faktisk med alt det, der virkelige gjorde hende glad.
Hun ændrede på sin kost, hun stod på hovedet hver gang efter samleje. Ásla fortæller, at hun tog alt til sig, som hun hørte og læste kunne hjælpe.

Ásla og hendes mand var 4 gange på Island til behandling. Det lykkedes én gang at blive gravid, men Ásla aborterede i uge 8, juleaften. Dette var en meget svær tid.

Ásla og hendes mand valgte at prøve lykken i Danmark. De tog på privat klinik, som de selv betalte. Her var det første gang, de rigtigt fik at vide, hvad der var galt, og hvorfor de ikke kunne få børn. Ásla følte, at de var kommet for sent til klinikken i Danmark, hun havde allerede lyst til at opgive på dette tidspunkt, imens manden endnu havde håb.
Parret valgte at prøve igen, med det lykkedes ikke. De har fortsat 2 forsøg tilbage, men Ásla orkede ikke at skulle igennem denne proces igen, hendes tanker var allerede et andet sted – adoption.

Ikke hende, som skulle gå med stor mave

Hun var begyndt at acceptere, at hun ikke kunne blive gravid – at det ikke blev hende, som skulle gå rundt med stor mave, at hun ikke kom til at være den der kom med scanningsbillede til sin forælder/svigerforælder, hun ville ikke komme til at amme, og have alle de oplevelser man har, når man bærer et barn.
Ásla delte disse tanker med sin mand, og de valgte at gå i gang med adoption – man kan ikke være i IVF behandling når man er i gang med adoption.

Ásla kan ikke beskrive, hvor stor en sorg hun har været i – hun har grædt, ikke sovet, været indebrændt og ked af det, var jaloux på andre med børn. Ked og vred over, at hun ikke får oplevelsen af at mærke liv i maven, og ikke at få et barn en dag, der ligner dem selv.

Ásla fortæller også, at det er hårdt for parforholdet, og at man har tider, hvor det går op og ned. Hun fortæller, at de er gode til at fokusere på alt det gode, de har. De er gode til at fokusere på hans søn, og at være sammen med ham og få masse gode oplevelser med ham.

Tabu emne på Færøerne

Ásla har været med til at sætte fokus på et tabubelagt emne på Færøerne. Udover at tale åbent om hendes historie på hendes private Instagram, har hun medvirket i to radioprogrammer for at sætte fokus på barnløshed, og det, at man skal tænke sig om inden man stiller spørgsmålet om, hvornår en har tænkt sig at få børn, og at man skal stoppe med at lægge pres på unge kvinder. 

Ásla havde ikke lyst til at tale om det for hele Færøerne, men hun synes at det er så vigtigt et emne, at hun, for hendes og alle andres skyld måtte fortælle hendes historie.