Som ufrivillig barnløs, kan drømmen om at blive forældre betyde mange bekymringer. En af dem kan være det økonomiske aspekt i at skulle have hjælp til at blive gravide, adoptere eller benytte sig af en rugemor.
Men hvilke tanker om økonomien har de ufrivillige barnløse? Hvilke overvejelser gør de sig op til og under et forløb, og hvor meget fylder det mentalt?
Der vil være stor forskel på virkningen af fertilitetsbehandlinger for den enkelte. Af denne årsag vil alle behandlinger være specifikt skræddersyet til de individuelle behov, og derfor vil de økonomiske omkostninger også blive individuelle. Dette gælder også for de kommende forældre, som ønsker at adoptere. Priserne igennem hele processen er blandt andet afhængig af hvorfra i verden man ønsker at adoptere. De forskellige fertilitetshjemmesider og adoptionsbureau er godt oplyst angående priser, men de vil kun være vejledende. Flere i fertilitetsbehandling oplever at måtte skifte behandling undervejs, hvilket også enten har betydning for økonomien eller simpelthen er på grund af den økonomiske omkostning.
Når de ufrivillige barnløse bliver mødt af fagpersoner, er vi nysgerrige på, hvilke informationer angående økonomien de får i den tidlige del af processen. Hvordan oplever fagpersonerne at økonomien spiller en rolle for de (forhåbentlige) kommende forældre? Informerer fagpersoner om den økonomiske omkostning på eget initiativ i den indledende del af processen?
Mange tidligere og nuværende ufrivillige barnløse samt fagpersoner har indvilliget sig i at dele ud af deres erfaringer og ærlige tanker. Et ømt, men vigtigt, samtaleemne for mange, og behovet for hjælp til at blive forældre er stigende.
Tidligere ufrivillige barnløse
Anonym, solomor til 1 barn og igangværende fertilitetsbehandling
Første barn blev lavet i det offentlige og kostede ikke noget. Her inden jeg gik i gang med behandling til nr. 2 barn, har jeg sat mig for at ville ofre 100.000 kr. på det. Lykkes det ikke inden da, stopper jeg, for at det ikke løber løbsk. Jeg var overrasket over, at det var SÅ dyrt når alt er talt med. (…) Priserne er som de er. Jeg spurgte indtil det ved første samtale og havde også gjort mit forarbejde. Det er en del af overvejelserne inden man går i gang, og sådan er det her game bare.
(Model stand-in for anonym)
Anonym, mor til 1 barn og gravid
For os var økonomien i det egentligt ikke særlig vigtig. Vi ønskede bare at finde det helt rigtige sted, hvor vi følte os mødt og hørt. Derfor valgte vi også at gå direkte i det private efter et dårligt møde med det offentlige. Økonomien havde derfor ikke en indflydelse på vores behandlingsforløb – i hvert fald ikke til den negative side. For os betød det blot at vi fik en bedre og hurtigere behandling. Vi blev faktisk ikke informeret særlig meget omkring det økonomiske på den private klinik. Jeg tror, det blev taget lidt som en selvfølge, at vi selv havde sat os ind i priserne på hjemmesiden osv. Derimod blev der snakket rigtigt meget om det, ved vores møde med det offentlige. Her blev der lagt rigtigt meget vægt på, at det var en gratis ydelse, og at man derfor havde begrænset forsøg.
(Model stand-in for anonym)
Anonym, mor til 1 og gravid:
Om vi så skulle sælge hus og bil, var der ingen grænser for, hvad projekt baby måtte koste os. Da der ikke var tider til behandling i offentlig regi, valgte vi at benytte os af en privatklinik sideløbende. Fik vi ’nej’ fra sygehuset, købte vi en behandling i stedet. Vi begyndte med insemineringsforsøg og gennemførte 5 forsøg i privat, 1 i offentlig regi. Vi blev pålagt pause, da jeg skulle HSU skannes, da man havde brugt sin tur selvom man lægefagligt godt kunne have udført inseminering i samme cyklus. I sommerferie lukker offentlige klinikker, så igen måtte vi i privat regi. Da det ikke lykkedes med inseminering, overgik vi til IVF i stedet selvom vi havde 2 insemineringsforsøg ’til gode’ i det offentlige (som de forsøgte at nægte os da de hørte vi havde haft flere mislykkede forsøg i privat regi til trods for vi var berettiget til 3 insemineringsforsøg ved dem). Vi var ikke tilfredse med behandlingen i det offentlige, de var fortravlede og vi følte os nærmest i vejen. Det var jo nemt at sammenligne med det private, hvor både behandlingen og stemningen var en helt andet. Vi valgte at skifte til et sygehus som ligger 3,5 timers kørsel fra vores hjem, da vi havde hørt de der var mindre ventetid hos dem. Det kostede både i brændstof og afspadsering. Ofte var vi afsted flere gange i ugen og blev trukket i løn når afspadseringen slap op. På det nye offentlige sygehus, var det nemmere at få tider og de var meget imødekommende, så selvom det var dyrere, var det det rigtige for os. Efter 2 IVF forsøg med ægudtagning, lykkedes det endelig. Vi havde sågar æg på frys og jeg er nu gravid med et fryseæg. Vi oplevede desværre megen ventetid ved baby nr. 2, og her kunne vi ikke benytte os af det private tilbud hvis vi ville bruge vores fryseæg. Havde vi haft muligheden for at få lagt samme æg op i privat regi, havde vi gerne betalt for det. Men vi ville ikke starte forfra i privat regi når nu vi havde æg på frys medmindre de ikke blev til noget. Vi har ikke holdt nogen pauser når vi har været i behandling, med nr. 1. men var nødt til at vente månedsvis når vi fik nej ved tilmelding med baby 2. Der var ingen information om økonomien fra de offentlige klinikkers side. Overhovedet. Fra de private, var der den information vi havde brug for og følte intet pres i forhold til ‘mersalg’ eller lignende. Jeg vil gerne være anonym, hvis du/i kan/vil bruge vores beretning.
(Model stand-in for anonym)
Simone, mor til 2:
Vi er heldigvis heldige herhjemme, at vi er økonomisk privilegeret. Selvfølgelig er det er stor indgriben i en økonomi, det er noget, der skal prioriteres, og man undlader måske at investere i andre ting optil den gældende periode! Det er ikke lige der man køber nyt fjernsyn, ny bil eller lign., fordi man ved ikke hvor mange penge man skal bruge eller kommer til at bruge.
Vores 2 børn har kostet os 102.000 kr. at få (af egen lomme). Man får hjælp til 1. barn af det offentlige – udgifterne til medicin skal man selv betale. Vi gav 30.000 til medicin, til vores første barn. Vores 2. barn kostede 72.000 kr. (48.000 for behandling og 24.000 til medicin).
Ved 2. barn skulle i gang på privatklinik og skulle aftale med praksis-manageren, hvilken pakkeløsning vi ønskede, stod vi da og vaklede lidt ved om vi skulle vælge den løsning til 25.000 eller 48.000 kr. De gør pakken til 25.000 kr. rimelig utiltalende så man bliver lidt nødt til at tage den til 48.000 kr., hvis man ønsker at være godt stillet og ikke få en masse ekstra udgifter. Så vi valgte den store pakke.
Fra sygehusets side var der ingen information om økonomi, er man hos dem er det fordi en privatklinik (der samarbejder med sygesikringen) har “opgivet” og derfor forventer de på sygehuset, at man VIL og har sat sig ind i tingene. Ved privatklinikken er informationen anderledes, der betaler man jo DEM og derfor har de nok en stirre interesse i ikke at få håret i postkassen.
Line Reiff, mor til 2
Min mand og jeg havde sparet 50.000 kr. op. Vi tænkte at vi nok skulle igennem det helt store, men at det var en start.
Vi skulle så starte med insemination, hvor jeg så blev gravid i andet forsøg
Vi endte med at betale i alt 11.000 kr.
Vi brugte Diers klinik, og vi fik en masse information, de lagde ikke fingre imellem noget
Billede af Line og datter
Anonym, mor til 2:
Vi havde ingen tanker omkring de økonomiske omkostninger inden behandling. Vi havde forsøgt at få børn i 5-6 år, så det måtte koste, hvad det koste vil.
Økonomien spillede ingen rolle for os. Vi havde en opsparing, som gik til hormoner og diverse. Samtidig er jeg medlem af sygesikring Danmark, og vi fik den vej igennem også en del penge retur. Der var ingen pauser eller lignende i begge vores behandlinger. Dog skal det også tilføjes at begge børn sad “fast” i første forsøg. Så vi har “kun” betalt for hormoner de to gange.
Der er meget lidt information om hvad de forskellige hormoner osv. koster. Dog fik vi at vide at det stod for egen regning, men ikke hvor dyrt det egentlig var. Så det kunne nemt have væltet vores økonomi hvis ikke vi havde haft en opsparing.
(Model stand-in for anonym)
Anonym, solomor til 2:
Jeg blev ret nemt gravid med mit 1. Barn og tænkte derfor også at det ville være nemt at blive gravid igen. Da det var mit 2.barn, var alt selvbetalt, men da jeg forventede kun at skulle igennem insemination, tænkte jeg ikke at det ville belaste mig noget særligt hverken økonomisk eller psykisk.
Jeg endte med at være igennem 10 inseminationsforsøg, da klinikken jeg var på, ikke var særlig gode til at vejlede og lægge en fælles plan.
Jeg skiftede klinik og behandlingsform til IVF, som jo også er noget dyrere. Jeg var allerede på dette tidspunkt tyndslidt psykisk, da ingen kunne fortælle mig, hvorfor der ikke lykkedes, da jeg er sund og rask. Derudover har jeg på dette tidspunkt brugt 100.000 kr. og det fylder selvfølgelig at hvis jeg giver op føler jeg også at disse penge har været spildt foruden jeg også tænkte at det måtte lykkes næste gang. Nogle gange tænkte jeg at det må være ligesom at være ludoman, at hvis man prøver engang til, så får man den store gevinst. Der bliver på intet tidspunkt snakket økonomi med mig. Jeg bliver henvist til deres hjemmesider, hvor de har prislister.
Jeg ender med at bruge lidt over 200.000, hvilket under processen har fyldt virkelig meget om jeg ville få “noget” for dem eller om de ville være spildt fordi jeg ikke ville få et barn ud af det.
(Model stand-in for anonym)
Anonym, mor til 1 (naturligt) og forsøger på barn nr. 2 med hjælp:
Vi er i gang med IUIH, som er gratis, på nær medicinen som der er egenbetaling på.
Hvis vi havde skulle igennem IVF/ICSI, så var det gået markant længere tid førend vi havde haft råd til at starte op på behandling, ift. hvornår vores ønske om barn nr. 2 opstod.
Ydermere ydes der tilskud til medicin, gennem sygeforsikring Danmark.
Nej, ikke i vores tilfælde (…spillede økonomien en rolle). Hvis vi havde valgt at gå privat, havde det krævet lidt flere penge, da vi gennem det offentlig kun skal betale medicin selv.
Jeg synes ikke, at det er nok oplyst at selve insemineringen (IUIH), er GRATIS, uanset hvor mange børn man har i forvejen. Man har altid hørt “det er kun første barn der er gratis”
Det var os selv, som fandt informationen omkring at IUIH er gratis, med kun egenbetaling for medicin. Dette gjorde en stor forskel, så vi kunne gå i gang da vi ønskede, i stedet for at skulle spare op til fx 3-4-5 behandlinger + medicinen oveni.
(Model stand-in for anonym)
Gitte, mor til 3:
Det økonomiske har helt klart været noget vi har tænkt over, bl.a. fordi vi har været i den dyre form for behandling. Vi startede en opsparing da det stod klart at vi skulle i behandling, så vi kunne få råd til 2 pakker med 3 forsøg på en privatklinik, skulle det ikke lykkes i det offentlige, det svarer ca. til 120.000kr for 2 pakker.
Vi har ikke tænkt så meget over det økonomiske før og heller ikke undervejs.
Økonomien har heller ikke spillet en rolle i forhold til behandlingen. I det offentlige skulle vi “kun” betale for medicin ca. 2000 pr frisk forsøg og man får jo en del tilskud.
Vi fik første barn via det offentlige og da vi gerne ville have barn nr. 2, havde vi sparet op, så det var “bare” at gå i gang. Vi behøvede ikke at gå på kompromis fordi vi havde vores opsparing og vi brugte ikke alle pengene, så der var også til et forsøg med barn nr. 3, da vi gerne ville det.
I det store billede siger man at et barn koster ca. 1 mio. fra det bliver født, til det fylder 18 år, så vi har brugt små 80.000 på at få 3 børn, er ikke meget ud af helheden.
I det offentlige fortalte de ikke særlig meget om økonomi, kun at de søgte kronikertilskud til os (det får man automatisk i dag). På privatklinikken havde vi set på deres prisliste på forhånd, så der var ikke behov for så meget information.
Det har nok været nemmere for os fordi vi har gode lønninger begge to, så det var ikke svært for os at spare pengene sammen, for andre er det sværere.
Nadja, mor til 1 og forsøger på barn nr. 2:
Vores rejse startede i midt 2019. Jeg havde været på p-piller og da vi valgte at nu skulle vi være forældre, stoppede jeg naturligvis på dette. Jeg regnede ikke med der ville være problemer med at blive gravid, men det fandt vi hurtigt ud af, at vi ikke kunne klare uden hjælp. Vi kom hurtigt ind i systemet da vi er unge og første barn er lavet i første forsøg igennem det offentlige. Derfor havde vi ingen tanker omkring det økonomiske, da det hele gik meget hurtigt. Hele forløbet gik supergodt, og vi fik alt den information vi havde brug for, vi har kun godt at sige omkring Aalborg fertilitetsklinik.
Dog har det været meget mere svært med barn nr. 2. Her er der ikke meget information at finde og “alle” siger at man ikke kan få hjælp til barn nr. 2.
Det kan man dog godt, hvis man har en henvisning fra lægen. Her kan man få hjælp til IUI-behandling gennem en privat klinik.
Her er det så den private klinik der bestemmer hvor mange forsøg man kan køre, før man skal ændre behandlingsmetode.
Vi har været igennem 5 IUI forsøg som desværre ikke har lykkedes endnu. Vi har umiddelbart kun 1 forsøg tilbage, og det er sat på pause for en tid, da jeg har fået nyt job.
Vi har desværre ikke midlerne til at kunne finde alle de penge der skal til for at ændre behandlingsmetoden. Så hvis det sidste forsøg ikke lykkedes og vi ikke kan gøre det selv, så er der desværre ikke meget at gøre for os.
Billede af Nadja og datter
Ufrivillige barnløse
Sira Lund
Forholdsvist tidligt i forløbet havde jeg lyst til at springe hele inseminationsdelen over og gå direkte til IVF, fordi jeg vidste, der var lav succesrate med insemination. Derudover havde vi også allerede prøvet i lang tid selv med hormonstimulering. Men da jeg fandt ud af, hvad prisen var for IVF, og kunne sammenholde det med de gratis inseminationsbehandlinger, så var det 100% afgørelse for, at det var dem vi valgte – det var ikke fordi, vi var nødt til det rent økonomisk, men på det tidspunkt virkede det fuldstændig vanvittigt at vælge en meget dyr løsning frem for en gratis. Jeg fortryder det bitter i dag, for det var rent spild af tid!
Efter 5 Inseminationsforsøg uden held, gav det ikke mening længere, og så valgte vi IVF-behandling på en privatklinik. Her var informationen omkring den økonomiske del superfin og meget gennemsigtigt
Billede af Sira Lund
Fagpersoner
Sellmer Klinik
Selvfølgelig bruger de fleste danske patienter deres mulighed for behandling gennem det offentlige, når det er muligt.
Fertilitetsbehandling i privat regi er en dyr omgang, og vi gør en dyd ud af at informere kommende patienter omkring priserne, så de ikke føler, de er lokket til behandling uden at kende den økonomiske belastning.
Priserne er anført på hjemmesiden, men vi oplyser dem også via mail og telefonisk – dette gør vi også uopfordret, hvis der snart kommer eller lige er kommet prisændringer.
De fleste patienter forhører sig om priserne inden opstart af et forløb. Nogle af vores patienter bliver nødt til at indlægge pauser imellem behandlingerne, hvis det ikke lykkes med det samme, for at spare op til flere forsøg.
Andre vælger de dyre behandlingsformer fra, selvom de ville give dem større chancer.
Nogle patienter spørger til afdragsløsninger, som vi ikke tilbyder her i klinikken. Danske patienter kan dog søge finansiering igennem et sundhedsrelateret kreditinstitut, som vi kan henvise til.
Fertilitetsbehandling i det private er desværre forbeholdt dem, der har råd.
Vitanova
Økonomien fylder meget for de fleste patienter, vi har. Og det er selvfølgelig forventeligt – fertilitetsbehandling koster ret meget.
(…) Mange patienter spørger om priserne helt fra begyndelsen af. Nogle skriver eller ringer os inden deres først samtale for at få mere information om priserne. Inden deres første samtale er det nogle gange svært at svare på deres spørgsmål om priser, fordi vi ikke helt ved hvilken behandling vores læger vil anbefale dem eller hvilken behandling de vil vælge.
De spørger ofte om de ekstra priser, og de vil gerne være sikre, at det har en god oversigt over det hele. De spørger nogle gange også om de kan få en rabat på behandlingen fordi de ikke lave deres skanninger i Danmark. Og så er der mange, der gerne vil, at vi tilbyder en betalingsplan, hvor de betaler beløbet i typisk 3 dele, den sidste del ville så være efter selve proceduren. Det kan vi ikke gøre, fordi de fleste patienter af os bor i udlandet. Hvis de ikke betale, har vi ikke så meget mulighed til at få pengene.
Ved den første samtale informerer vores sygeplejersker/læger patienten om, at de vil blive ringet op af sekretariatet dagen efter. Der få de så informationerne om alle priser, og det totale beløb på deres behandling. Vi prøver at få dem informeret godt, selvom det nogle gange er kompliceret, da behandlingsplanen kan ændre sig undervejs. Men kunder, der ikke er godt informeret over priser, koster os ofte mere penge: så skal vi refundere en del af beløbet, og så skal forskellige medarbejdere gå over sagen, hvilket også koster ressourcer.
Diers Klinik
Da vi er en privatklinik, hvor der er fuld brugerbetaling, kan vi ikke undgå, at det økonomiske aspekt har stor betydning for vores klienter.
Klienterne spørger ofte til priser allerede inden den indledende samtale. De spørger, hvad det koster og så går de hjem og overvejer, om de har pengene her og nu, eller om de skal spare op inden opstart.
(…) Vi informerer altid om, hvilke omkostninger, der er er forbundet med behandlingen. Vi informerer om, hvad totalprisen bliver pr. insemination. Altså at prisen for insemination er inklusiv en ultralydsscanning og at sæden skal tilkøbes. De informeres om, at der ikke kommer nogle overraskelser til på selve behandlingsdagen.
Adoption
Anonym, som er godkendt til adoption, men fortsat er ufrivillig barnløs:
Det fyldte egentlig ikke særlig meget for os. Det var da selvfølgelig med, at prisen svinger mellem 290.000 kr. til 167.000 kr. Men for os var det vigtigt at vi på en måde kunne se os selv i det land vi valgte, da det var vigtigt for os at give barnet sin biologiske kultur med (hvis det ønsker). Samt har de enkelte lande også forskellige ventetider, efter at man er matchet med barnet. Her svinger det også meget og nogle lande helt op til 13 mdr. Der var det vigtigt for mig at der ikke var lang tid, og vi har derfor valgt et land, hvor vi kan hente efter 2 mdr. Tillæg: Vi adoption blev aldrig set som en plan B herfra. Det var meget naturligt at gå den vej i stedet for at fortsætte i fertilitetsbehandling
Del din historie
Det kan virke befriende at få fortalt sin historie – både for sin egen skyld, men også for at hjælpe andre i samme situation. Del dine erfaringer, tanker, bekymringer, glæder og sorger med andre