Nogle par, der brændende ønsker sig et barn, kan have svært ved det, da manden ikke har mulighed for selv at danne brugbare sædceller. På denne side kan I læse mere om hvilke muligheder I har, når I søger om sæddonation.
Der kan være forskellige årsager til, at manden ikke selv kan danne sædceller. Det kan skyldes svært nedsat sædkvalitet, kromosomfejl, kræftsygdomme, arvelige sygdomme eller noget helt andet.
Når dette er afklaret med en sædprøve, kan I i samråd med personalet på fertilitetsklinikken begynde at overveje sæddonation, hvor I udvælger en donor fra registeret. I vælger selv hvilken donationsform, der er den rigtige for jer.
I det nedenstående forklares de 4 mulige donationsformer i Danmark. Når det kommer til sæddonation, er der forskellige valgmuligheder med hver deres karakteristika.
Ved anonym sæddonation er basisprofilen den eneste tilgængelige information om donoren:
Basisprofilen inkludere højde, vægt, øjenfarve, hårfarve og hudfarve. Donorens blodtype kan også oplyses, hvis det er nødvendigt af sundhedsfaglige årsager. Både du/I og et evt. barn, der måtte blive født, vil forblive uvidende om yderligere oplysninger om donoren.
Anonymiteten er gensidig, og donoren vil heller aldrig kunne få oplysninger om eventuelle børn født efter behandling med hans sæd.
Ved ikke-anonym sæddonation er der mulighed for at få flere detaljer om sæddonoren udover basisprofilen:
Dette kan inkludere oplysninger som erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, stemmeprøve og endda babyfotos. Dog vil donorens identitet aldrig blive afsløret på noget tidspunkt, og et evt. barn vil heller ikke kunne få disse oplysninger. Anonymiteten gælder stadig for donoren, der forbliver uvidende om eventuelle børn født efter behandling med hans sæd.
Ved åben sæddonation er donorens identitet ukendt for dig/jer ved donationstidspunktet:
Dog er der en aftale med sædbanken om, at det på et senere tidspunkt vil være muligt for et evt. barn at få oplyst donorens identitet eller visse yderligere oplysninger. Dette sker normalt, når barnet fylder 18 år. Donoren vil aldrig blive betragtet som far til barnet eller få oplysninger om eventuelle børn født efter behandling med hans sæd.
Ved sæddonation med kendt donor er donorens identitet kendt fra starten:
Du/I har selv valgt donor, og donoren skal derefter henvises til Fertilitetsklinikken for samtale og endelig godkendelse før donationen. Donoren skal opfylde visse sundhedskriterier og blive testet negativ for visse sygdomme forud for hver donation. Donoren kan vælge at acceptere behandlingen som dedikeret donor, hvilket indebærer, at han vedkender sig faderskabet, og et evt. barn vil være hans lovlige arving. Undtaget fra faderskabs reglerne er en kendt donor, der donerer til en kvinde, der er gift eller samlevende med en mand, der har givet sit samtykke og accepteret faderskabet.
Kilde:
Uanset hvilken donationsform I vælger, er det jer som par, der er de kommende forældre til barnet. Sæddonoren er til for at hjælpe jer med at opnå graviditet, og tager juridisk ikke del i forældreskabet. Ifølge loven om kunstig befrugtning, er personalet forpligtet til at sikre, at du/I ved, at ved udvælgelse af donorer, er der risiko for videregivelse af arvelige sygdomme, misdannelser m.v.
Når I har valgt den donationsform, der passer jer bedst, skal kvinden igennem en mild hormonbehandling op til ægudtagningen. På dagen for ægudtagningen anvendes donorens sæd til at befrugte kvindens æg, hvorefter vi behandler det i vores laboratorium de næste 5 dage, før ægoplægningen kan finde sted. På dagen for omlægningen vil I få besked om, om der er et befrugtet æg, eller om det ikke er lykkedes denne gang, og vi er nødt til at prøve igen. Dette drøftes med fertilitetslægen efterfølgende.
Det kan være overvældende at være i et behandlingsforløb for barnløshed, og derudover have behov for hjælp fra en donor. Snak med jeres læge eller sygeplejerskerne på klinikken hvis I har brug for at drøfte nogle bekymringer.
At søge sæddonor:
Cryos International: LINK
Hvis du/I vil have yderligere vejledning:
Landsforeningen for ufrivilligt barnløs: LINK