PARFORHOLDET
Ufrivillig barnløshed kan have en betydelig indvirkning på et parforhold. Det er en udfordrende og følelsesladet situation, der kan påvirke både parforholdet og begge partnere dybt hver for sig. Her er nogle af de måder, hvorpå ufrivillig barnløshed kan påvirke et parforhold:
- Stress og pres: Processen med at forsøge at blive gravid, gentagne skuffelser og fertilitetsbehandlinger kan skabe betydelig stress og pres. Også det økonomiske pres, og valget af prioriteter kan give konflikter. Dette kan påvirke begge partnere både mentalt og fysisk og føre til øget konflikt i forholdet.
- Kommunikation: Ufrivillig barnløshed kan påvirke kommunikationen i parforholdet. Nogle par kan opleve, at de undgår at tale om emnet for at undgå konflikter eller tristhed, mens andre kan opleve, at de begynder at kommunikere mere åbent og ærligt om deres følelser og bekymringer.
- Intimitet: Sexlivet og intimiteten i parforholdet kan også påvirkes. For nogle par kan sex blive mere mekanisk og mindre intimt som følge af fertilitetsbehandlinger. Det kan føre til en følelse af afstand mellem partnerne.
- Skyld og ansvar: Nogle partnere kan føle skyld eller ansvar for ufrivillig barnløshed, selvom det er uden for deres kontrol. Dette kan skabe spændinger i forholdet, især hvis en partner føler, at den anden ikke forstår deres følelser.
- Ændrede livsplaner: Ufrivillig barnløshed kan kræve, at parret reviderer deres livsplaner. Dette kan være en udfordrende proces, især hvis partnerne har forskellige syn på, hvordan de ønsker at håndtere situationen.
- Sociale forventninger: Samfundets forventninger om, at par skal have børn, kan skabe ekstra pres på forholdet. Par kan føle sig stigmatiserede eller utilstrækkelige, hvilket kan påvirke deres selvfølelse og forholdet til hinanden.
- Støtte og samarbejde: På den positive side kan ufrivillig barnløshed også styrke forholdet ved at kræve, at partnerne støtter og samarbejder tættere sammen. Mange par finder styrke i at tackle udfordringerne sammen og udvikler en dybere forståelse og empati for hinandens følelser.
Ufrivillig barnløshed kan slide på parforholdet. I ser sider af hinanden, som I ikke har set før og måske slet ikke bryder jer om. Hvis det var en glad og udadvendt kvinde, din mand forelskede sig i, kan det være svært for ham at håndtere, at du i perioder er ulykkelig og frustreret. Samtidig kan det være svært for jer at støtte hinanden, hvis I reagerer forskelligt på barnløsheden. Derfor er det vigtigt at bruge tid på parforholdet og tale åbent med hinanden om, hvad I har brug for.
Det kan være godt at tage en snak med din partner om, hvor længe I ønsker at være i fertilitetsbehandling, og hvad I vil gøre, hvis behandlingerne slår fejl.
Måske er det for jer en lettelse at påbegynde en adoptionsproces, mens behandlingerne endnu står på. Hvis I bliver godkendt som adoptanter, ved I, at det kun er et spørgsmål om tid, før I bliver forældre.
Det er vigtigt at huske, at ufrivillig barnløshed ikke behøver at betyde slutningen på et forhold. Med åben kommunikation, støtte og eventuelt professionel hjælp kan mange par arbejde sammen om at håndtere udfordringerne og finde måder at styrke deres forhold på, på trods af ufrivillig barnløshed. Det kan være en udfordrende rejse, men det er muligt at bevare et sundt og kærligt forhold i denne situation.
Det kan også være en stor hjælp at tale med andre, der er i samme situation som én selv. Det er en lettelse at finde ud af, at følelser som vrede og skam er helt normale. Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse afholder løbende arrangementer, hvor ufrivilligt barnløse kan møde hinanden.
SORG
Som ufrivillig barnløs bliver man ofte mindet om den store sorg og det tab, der er forbundet med en mistet drøm om at stifte en familie. Det sker blandt andet, når familie og venner bliver gravide og får børn og børnebørn, til barnedåb, konfirmationer, studenterfester osv.
Det kan være virkelig hårdt igen og igen at blive konfronteret med sådan en sorg, som kan være vanskelig for omverdenen at sætte sig ind i, fordi der er tale om et usynligt tab.
Når man gennem længere tid forsøger at få et barn, er der et håb, som gentagne gange bliver taget fra én. Dette medfører en belastningsreaktion, som er meget udmattende.
Definitionen af sorg er alt for snæver. Sorgen over at være ufrivillig barnløs bliver ofte overset, fordi der ikke er tale om et menneskeligt tab.
Sorg er en kompleks og individuel oplevelse, og dette understreger vigtigheden af, at vi lærer vores sorg at kende.
Sorgreaktionen kan variere fra person til person, men her er nogle almindelige aspekter ved sorg i forbindelse med ufrivillig barnløshed:
- Sorg over tabet af forventningen: Når man står over for ufrivillig barnløshed, mister man ofte de forventninger og drømme om at blive forælder. Det kan føre til en sorgreaktion, hvor man bearbejder tabet af den fremtid, man havde håbet på.
- Sorg over tabet af kontrol: Ufrivillig barnløshed kan føre til følelsen af at have mistet kontrol over ens eget liv og krop. Dette tab af kontrol kan også bidrage til sorg.
- Sorg over sociale forventninger: Samfundets forventninger om, at alle bør danne familie og få børn, kan medføre en sorgreaktion, når man oplever ufrivillig barnløshed og føler sig anderledes eller utilstrækkelig i forhold til disse forventninger.
- Sorg over gentagne skuffelser: For dem, der gennemgår gentagne mislykkede forsøg på at opnå graviditet, kan sorgen intensiveres med hver skuffelse.
- Sorg over behandlingsprocessen: Hvis man vælger at gennemgå fertilitetsbehandlinger som en måde at forsøge at opnå graviditet på, kan denne proces også medføre sorg, især når behandlingerne ikke lykkes.
- Sorg i parforholdet: Ufrivillig barnløshed kan lægge pres på et parforhold og ændre på parforholdet, og sorgreaktionen kan også omfatte sorg over tabet af den måde, man tidligere har oplevet forholdet på.
- Sorg over det ukendte: Usikkerheden om fremtiden og spørgsmålet om, hvordan man skal gå videre, kan også bidrage til sorg.
Sorg er et grundvilkår for os mennesker. På et tidspunkt i vores liv kommer vi alle i berøring med sorgen. Langt de fleste af os vil prøve at miste nogle eller noget vi har kært, som vi elsker og næsten ikke kan forestille os, at vi kan leve uden! Men livet skal gå videre, og vi skal helst leve hele livet som hele mennesker – derfor sørger vi, og det skal vi give plads til!
At bearbejde sorg over ufrivillig barnløshed kan tage tid, og det er vigtigt at give sig selv tilladelse til at føle og udtrykke disse følelser i ens eget tempo. Det er en udfordrende rejse, men med støtte og ressourcer er det muligt at finde vej gennem sorgprocessen.
Sorgens tunge og smertefulde følelser er naturlige og vigtige. Sorgens følelser har nemlig til formål at forandre os og gøre os i stand til at leve forandrede liv. Med andre ord, at leve livet med ændrede livsvilkår.
Det betyder, at der foruden alt det tunge og svære, også er en indbygget kraft i sorg. En kraft til at forandre både udsyn og indkig. Udsyn til verden udenfor en selv, ens nære relationer og omgangskreds i det hele taget. Indkig til ens indre i forhold til måder at være i verden på, værdier og livsvalg – og meget ofte en forøget evne til empati, tolerance, forståelse og omsorg for andre mennesker efterfølgende.
Sorg er altså naturlig og nødvendig for at komme igennem en eksistentiel livskrise som ufrivillig barnløshed vitterligt er. Sorg er en dybt personlig oplevelse, og der er ingen fastlagt tidslinje for, hvor længe den varer. Det er vigtigt at anerkende og bearbejde disse sorgfølelser og søge hjælp, når det er nødvendigt. Ingen skal føle sig alene i denne rejse. Professionel støtte fra en terapeut eller rådgiver, der er specialiseret i fertilitetsproblemer, kan være en hjælpsom ressource. Desuden kan støttegrupper og netværk med andre, der oplever lignende udfordringer, også være gavnlige, da de giver mulighed for at dele erfaringer og følelser med dem, der forstår. (F.eks. Patientforeningen Fertilitet og Tab | Du er ikke alene eller på Facebook)
TABU
At være ufrivillig barnløs er stadig et tabu nogle steder. Det kan være forbundet med skam og skyldfølelse, og kaste en ud i en eksistentiel krise.
Der er så mange spørgsmål: Er det min egen skyld? Er jeg ikke kvinde nok, siden jeg ikke kan få børn? Gør jeg noget forkert? Er jeg forkert?
Måske også en vrede. På sin mand. På sine omgivelser, hvis alle ens veninder render rundt med store flotte struttende maver eller barnevogne.
Man kan også nemt kom til at føle sig ensom, ikke en del af fællesskabet der hedder moderskab, bleer, amning, natteroderi og nuttede billeder, som kan deles.
Mange kvinder beskriver ufrivillig barnløshed som en tomhed. En længsel efter noget som man måske ikke helt ved, hvad er, men som man brændende ønsker sig.
De føler sig ofte udenfor. Udenfor når snakken går om babybleer og amning og vuggestuepladser. For når man bliver mor, så bliver man automatisk en del af et fællesskab, der tydeligt er defineret ved rollen at være mor. Og er du ikke mor, så står du udenfor. Og det kan være meget smertefuldt og samtidig være forbundet med en stor sorg.
Følelsen af at stå alene med sine tanker, sin vrede, sin frustration kan isolere en, især når andre mennesker har svært ved at forstå eller reagere passende på ens situation.
Og mange af kvinderne står alene – også selvom de står sammen med deres mand eller måske søger en mand. Sorgen over ikke at få et ønskebarn eller prøvelserne ved at forsøge igen og igen, skrækken for at miste det lille liv, som vokser inde i maven, det er svært at forstå og sætte sig ind i, hvis man ikke selv har oplevet det.
Selvom hvert tiende danske barn kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling, bliver emnet sjældent delt over kaffemaskinen. Hvis snakken endelig falder på barnløshed, sker det ofte på en nedsættende eller ufølsom måde som om kvinden vil det så meget, på en lidt hånende måde, som noget panisk, patetisk.
Dette gør at processen, som ufrivillig barnløs både er en enorm fysisk og samtidig både privat og skamfuld kamp.
Der er ligesom to positioner. Enten er det noget, man ikke taler om, eller også handler det om, at kvinden nok har ventet for længe. Som om det er hendes skyld alene.
Herhjemme i Danmark er barnløshed et tabu, men hvorfor? Man kan undre sig om det er fordi det gør for ondt at tale om? Eller fordi man føler sig mindre værd når man ikke kan det, som vi er skabt til at kunne? Fordi folk ikke ved hvad de skal sige? Danmark er et lykkeligt land, og vi ved ikke hvordan vi skal tackle den slags sorg og problemer. Vi er skabt til at formere os, så måske er det flovt for de barnløse, at man ikke kan noget så simpelt? Helt ærligt. Man skal bare dyrke lagengymnastik, hvor svært kan det være? Det kan faktisk være rigtig svært!
I skolen lærer man hvor vigtigt det er at beskytte sig. Det er uhyre vigtigt, det ville være en skandale at blive gravid, eller få en sygdom i så ung en alder. Ja, 15-16 år og gravid er måske heller ikke lige sagen, men allerede der går det galt, da man kun lærer hvordan man IKKE bliver gravid, men det er da relevant at vide hvad der egentlig foregår inde i vores kroppe.
Man får ingen viden om, at det faktisk er en kompliceret proces at blive gravid, vi har jo nærmest lært fra barndommen at hvis man glemmer at bruge kondom, så bliver man gravid. Det er i hvert fald den opfattelse man får i folkeskolen.
Det er vigtigt at forstå, at ufrivillig barnløshed ikke er ensbetydende med personlig svaghed eller fiasko. Det er en medicinsk tilstand, der kan påvirke enhver, uanset deres baggrund.
Ufrivillig barnløshed kan føles som en falliterklæring, som man ikke taler med nogen om. Det er pinligt, man kan føle at man ikke er god nok, fordi man ikke kan give sin ægtefælle det, som man begge to ønsker allermest.
Tit fortæller man heller ikke familien noget, man vil jo gerne vente til at kunne dele en glædelig nyhed med dem i stedet for ens miserable situation.
Når man så kan komme med den glædelige nyhed, og åbner op for hvad man har været igennem, er det en kæmpe lettelse at få det sagt! Og pludselig viser det sig tit at der er flere bekendte, der selv har været i behandling og har mistet flere graviditeter. Pludselig føler man sig ikke alene mere.
Der er mange grunde til at folk ikke åbner op omkring deres barnløshed og det er også helt op til hver enkelte hvor meget man vil dele, men man kunne dog ønske flere turde at åbne op. At åbne op om ens oplevelse, og søge støtte fra en professionel eller en støttegruppe kan være et vigtigt skridt mod at håndtere skamfølelsen og bearbejde de følelser, der følger med ufrivillig barnløshed. Det er også afgørende for samfundet som helhed at nedbryde tabuer og stigmatisering omkring dette emne og fremme større forståelse og empati for dem, der står over for ufrivillig barnløshed.
Der er så mange der kæmper og vi har brug for hinandens støtte. Det gør virkelig at man kæmper videre. Det giver troen på at det nok skal lykkes en dag, og mens processen står på kan man støtte hinanden.
Barnløshed er et tabu.
Og det er forkert
